I 2007 besøgte festivalgæsterne hinanden i gummibåde, og gummistøvlerne var dagens tilbud om fodbad. Det rørte os ikke, for i stedet for at panikke surfede vi på flodbølgen af regn og toner fra Arctic Monkeys, Tiësto, Trentemøller og LCD Soundsystem - og glemte alt om regn og dagen i morgen.

I 2023 har de nye generationer indtaget Roskilde - med alt hvad det fører med sig af mangfoldighed, politisk engagement, nysgerrighed og lange menneskekæder af højskolevenner, der strategisk samler sig i flok og gør sig stærkere sammen i forsøget på at penetrere menneskemængden foran Orange Scene.

Igen stod Ganni for pæn-pige-på-Roskilde-uniformen - med velkendt tern og knælang støvle. Wood Wood havde fået prime location i et, for mig, nyt shoppingområde - stærkt flankeret af shorts og skjorter i afrikanske mønstre og mavemotiver med Bamse og Kylling.

 Musikprogrammet var so so, og de helt store navne glimrede ved deres fravær. Men da alt kom til alt gjorde det ikke så meget - ofte er det koncerterne med de kunstnere, man ikke kender, der ender med at blive de mest unikke oplevelser. Dén pose med blandende musikbolcher, du tager med dig hjem fra Roskilde og sutter febrilsk på, når du er kommet hjem og igen står og træder i hamsterhjulpet og pludselig trænger til smagen af noget særegent.

Vi ses derude til sommer.